* DIVINE * MAGICAL * LOVEENERGY

Skrevet af:

Henriette Binderup

 

 

SEKSUALITET

 

 

Hver livsalder har sine seksuelle udfordringer og problemer. For den unge gælder det om at finde sin seksuelle identitet, for det unge par gælder det om med tiden at integrere og bevare seksualiteten efter den første forelskelse og for familien med småbørn og meget arbejde om at afse tid og finde overskud til seksuel udveksling overhovedet.

 

Den seksuelle lyst og seksualitetens funktion for den enkelte veksler livet igennem. Uanset at der er store, individuelle forskelle, falder samlejehyppigheden og den gensidige seksuelle interesse ofte med forholdets varighed.

Dette betyder dog ikke, at seksualiteten nødvendigvis får en mindre betydning med alderen. For ældre, der formår at bevare den seksuelle lyst og aktivitet, kan det seksuelle samvær således rumme dybder og intensitet, som ikke fandtes i de yngre år, og det er en udbredt misforståelse, at seksualiteten forsvinder med alderen. Også for den ældre er muligheden for seksuel udfoldelse af stor betydning for selvfølelse, vitalitet og livskvalitet.

Ligesom det er tilfældet for de helt unge, er også ældres udfoldelsesrum — specielt hvad angår svagelige og syge — i vid udstrækning bestemt af andre. På plejehjem og sygehuse glemmer man ofte at give plads til seksualitet.

 

Skandinavien indtager på mange måder en særstilling på det seksuelle felt, idet man her kan rose sig af en globalt set enestående respekt for grundlæggende seksuelle menneskerettigheder.

I Danmark har registreret partnerskab mellem mennesker af samme køn været tilladt siden 1989, og i alle skandinaviske lande findes der lovgivning, der eksplicit forbyder seksuel diskrimination.

Som det første land i verden indførte Sverige i 1956 obligatorisk seksualundervisning i skolerne.

Danmark frigav i 1969 billedpornografien.

 

 

SEKSUEL ADFÆRD

 

Seksualiteten har mange ansigter, og motivet for en konkret seksuel ytring kan spænde fra den ensommes masturbation over narkoluderens desperate pengejagt til det forelskede pars åndeløse given sig hen til hinanden.

Mangfoldighed synes med andre ord at være et tilbagevendende tema for den, der vil studere menneskets seksualitet.

 

For mandens vedkommende gælder det sædvanligvis, at seksuel lyst og formåen er størst i de yngre år for derefter at falde med alderen.

For kvindens vedkommende, derimod, ses ikke sjældent, at hun i slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrerne får et mere bevidst og frigjort forhold til sin seksualitet og undertiden udvikler evnen til at få multiple orgasmer. Som voksen kvinde kan hun nu lade den "pæne pige" bag sig og afklaret nyde sin fulde seksuelle kapacitet.

 

 

Seksualitetens funktion

 

Mennesket adskiller sig fra de fleste laverestående dyr bl.a. ved, at seksualiteten ikke udelukkende er knyttet til reproduktion, men også har mangfoldige andre funktioner.

Udveksling af kærtegn kan bekræfte og styrke et forhold (relation), og det seksuelle samvær kan stimulere både agtelsen for den anden og egen selvfølelse (respekt).

Seksualitetens rekreative funktion hænger sammen med begreber som nydelse og behag. Herudover kan seksualiteten virke helende (rehabiliterende) og afspændende og angstdæmpende (relakserende), i og med at det seksuelle samvær kan virke bearbejdende for problemer i parforholdet, i yderverdenen og hos den enkelte.

Det er således ikke ualmindeligt, at seksualitet bruges som trøst.

 

Der er næppe tvivl om, at seksualitetens store indflydelse på det enkelte menneske i vekslende grad beror på alle de nævnte aspekter.

Måske beror en del af den seksuelle fascination på en regressiv pendulering mellem sammensmeltning og adskillelse i forholdet til den anden, hvilket fordrer evnen til både grænseoverskridende hengivelse og holden fast i sit eget centrum.

50,00 DKK

Den seksuelle energi ~ workshop ~

Antal

 

Seksualitet må opfattes som en integreret del af personligheden, hvorfor det er svært at forestille sig, at den skulle forblive uforandret livet igennem.

 

Erfaring fra sexologisk praksis demonstrerer da også snarere seksualiteten som en dynamisk størrelse, der er i stadig forandring og vedblivende tager farve af indre og ydre livsvilkår.

Det er velkendt, at både fysisk og psykisk sygdom kan påvirke seksualfunktionen, og at forskellige former for lægelig behandling kan øve især negativ indflydelse på både lyst og formåen.

Forhold som graviditet og fødsel, alder, stress, generel livskvalitet og sociale kår har ligeledligeledes betydning for det enkelte menneskes forståelse og håndtering af sin seksualitet.

 

 

* pure love and divine magical energy * 

~ All Karmic and Spiritual Laws Rights Reserved©2024 ~ www.laceuniverse.dk ~ Spirituel Forening ~
 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk